Abstract

Tysk, kulturkritisk reaktionær livsfilosof. Til hans pantheon af inspirationertæller særligt Goethe, Nietzsche og Bachofen. Som ung blev Klages kendt som psykologisk og grafologisk teoretiker og var centralt medlem af den litterære og kunstneriske kreds omkring digteren Stefan Georges i München. Han havde studeret kemi og fysik i Leipzig og tog i München en doktorgrad i kemi, men komaldrig til at arbejde som kemiker. En akademisk karriere inden for psykologi eller filosofi forfulgte han heller ikke. I 1915 flyttede han til Schweiz i afsmag for militarismen, krigen og den moderne måde at være tysk på, og blev der resten af sine dage. Berygtet er Klages’ antisemitisme, som ikke var racebiologisk, men en åndskritisk antijudaisme. I manges øjne bragte den ham ideologisk i betænkelignærhed af nazismen, om end nazisternes chefideolog Alfred Rosenberg i 1938 tordnede imod Klages’ filosofi. Hovedværket fra 1929, Der Geist als Widersacher der Seele, udtrykker Klages’ grundtanke om sjælen og ånden som modsatrettede magter, hvorfra alle hans naturog kulturanalyser kan afledes. Hans indflydelse på en kulturkritiker som Walter Benjamin, der læses meget på danske universiteter, erunægtelig, men lidet erkendt herhjemme.