At psykoanalysen implicerer en kritik af psykologien er et alment anerkendt for­hold. At den derved også implicerer en kritik af sociologien i kraft af den gensidige afhængighed mellem psykologi og sociologi, som socialpsykologien illustrerer, er derimod nærmest forblevet upåagtet, ikke alene af sociologien, men også, hvad der ikke er mindre sigende, af den analytiske tradition selv.