Dette kapitel fokuserer på ’etik og patientinddragelse’, men søger med afsæt i devisen ‘sapere aude’ også at skabe interesse for filosofi og etik blandt sygeplejestuderende. Kapitlet er en opfordring til sygeplejestuderende om at betjene sig af egen forstand og finde mod til at filosofere over problematikker i forbindelse med patientinddragelse frem for at falde tilbage i umyndighedens bekvemmelighed og vente på at andre træder til. Kapitlet starter med at se nærmere på, hvordan patientinddragelse italesættes i vor tid efterfulgt af (...) en kort eksposition af to af oplysningstidens vigtigste libera- le filosoffer, herunder pligtetikeren Immanuel Kant og nytteetikeren John Stuart Mill, hvis syn på henholdsvis autonomi og frihed influerer debatten om patientinddragelse. Efterfølgende præsenteres og diskuteres to eksempler, hvor patientinddragelse og etik er i rampelyset. Mere specifikt rettes fokus på 1) etik, patientinddragelse og den psykiatriske patient og 2) etik, patientinddragelse og unge mennesker. Eksemplerne er udvalgte med henblik på at belyse, hvad der kan komme på spil i sundhedsfaglige situationer udspændt mellem individuel frihed, herunder også ideen om autonomi; sygehusvæsenet, inklusive personale, som autoritær vi- dens-institution/aktør og det etiske, herunder ideen om ’det gode’ eller efterstræbelsesværdige. Afslutningsvis argumenteres der for, at sundhedsarbejdere med blik for etik og patientinddragelse kan udgøre en positiv kraft for den inddragede patient, men at det kræver, at denne vover at være vis. Afsnit: Resume Patientinddragelse i vor tid Autonomi, frihed og patientinddragelse Etik, patientinddragelse og den psykiatriske patient Etik, patientinddragelse og den unge Afslutning . (shrink)

Artiklen vil diskutere det pædagogiske paradoks primært ud fra D. Benner. Artiklen hævder, at det pædagogiske paradoks hviler på en forståelse af frihed, der hos Benner er underbelyst, og en idé om autenticitet, der ender i det isolerede Selv. Jeg foreslår her over for at studere appellens fænomen m.h.p. at indkredse en idé om frihed, der ikke udelukker enhver ydre indflydelse.