The contents of this book addresses the importance of the Quran's aim of disseminating knowledge about human self recognition through various fresh and imaginative ideas. This is a quest for tracing human identity through the ages using the Quran's divine revelations. The author addresses the question "Who am I?" through her interests in science, philosophy, art and religion. Comparisons of the Quranic teachings are matched with proven scientific knowledge, philosophical ideas and artistic theories. Whenever possible views from other contemporary religions (...) are included. This is a challenging and thought provoking book for the readers. (shrink)

Két, közelmúltban megrendezett filozófiai konferencia előadásaiból válogat a tanulmánykötet. A 2015-ben a kaposvári egyetemen és 2016-ban a Filozófiai Intézetben megtartott tanácskozások témája az érzelmek és a jelentés volt. Az érzelmek mibenléte, az ésszel és értelemmel való kapcsolata már a kezdetek óta foglalkoztatta a filozófusokat, érthető hát, hogy a kötet élén két filozófiatörténeti esettanulmány áll, az első az ókori sztoikusoknál vizsgálja az érzelmek és a cselekvés viszonyát, a másik a bűnös érzelmek problémáját mutatja be a skolasztika korában. A folytatásban már a (...) kortárs filozófiai viták egy-egy témája kerül elő: az éntapasztalat fenomenológiai leírása és az érzelmek lehetséges szerepe a racionális vitákban. Az érzelmekről szóló blokkot záró két kognitív pszichológiai tanulmány az empirikus tudományok felől közelíti meg a problémakört. A kiadvány második felében található négy tanulmányt a huszadik századi filozófia egyik kulcsfogalma, a jelentés köti össze, amelynek kapcsán nyelv- és elmefilozófiai problémák kerülnek tárgyalásra: intencionalitás és fenomenalitás viszonya, a szemantikai szkepticizmus, a vélekedések filozófiai leírása. A kortárs filozófiai diskurzusokba betekintést nyújtó, a szerkesztők rövid előszavával bevezetett kiadvány a szakkönyvtárak anyaga. "www.kello.hu © minden jog fenntartva". (shrink)

Seminar papers on Dvaitadvaita philosophy with reference to Advaitabrahmasiddhi of Madhusūdana Sarasvatī and Nyāyāmr̥ta of Vyāsatīrtha, 1460-1539.

Interpretation of Hetvābhāsasāmānyanirukti of Gaṅgeśa, 13th cent., treatise on Nyaya philosophy; based on other classical commentaries.

Contributed seminar papers on theory of illusion in Advaita philosophy.

Contributed seminar papers on Hindu philosophy and the contribution of Rājeśvara Śāstri Drāviḍa, born 1899, Hindu scholars.

Collected articles on spiritual life based on Bābubhāī Raṇapurā, 1940, Hindu saint; previously published in Kacchamitra, a Gujarati daily.

Collected articles on spiritual life based on the life of Bābu Rāṇapurā, mystic-saint poet from Gujarat; previously published in Kacchamitra, a Gujarati daily.

Beginning with an introduction to the scriptural background of the Śaiva religion, this volume presents a translation accompanied by a re-edition of the Sanskrit text with the help of two manuscripts not consulted before, and a running commentary. A fragment of the Śrīkaṇṭī is transcribed in an appendix.

Critical study of theory of Karma in Mimamsa philosophy as set forth in the works of Pārthasārathimiśra, 11th century philosopher.

Study on the contribution of Sarvajñātman to epistemology of Mimamsa philosophy; includes complete text of Pramāṇalakṣaṇa.

Crítica y metafísica es una compilación de artículos sobre la filosofía de Immanuel Kant, reunidos para rendir homenaje a la trayectoria de Mario Caimi en el ámbito de los estudios kantianos. Los trabajos que integran este volumen han sido elaborados por algunos de los especialistas más destacados, provenientes de distintos lugares del mundo, y abordan diversos aspectos del pensamiento de Kant. Mario Caimi (* 1947) ha sido profesor titular de filosofía moderna en la Universidad de Buenos Aires, y se desempeña (...) actualmente como Investigador superior en el Consejo Nacional de Investigaciones Científicas y Técnicas de la República Argentina. Es autor de numerosos trabajos sobre la filosofía de Kant, y ha traducido al español algunas de las obras más importantes del filósofo. En 2010 recibió el Kant-Preis, otorgado por la Kant-Gesellschaft, como reconocimiento a su destacada trayectoria. Crítica y metafísica ist ein Sammelband über die Philosophie Immanuel Kants, der den Werdegang Mario Caimis im Bereich der Kant-Studien würdigen möchte. Die hier gesammelten Beiträge wurden von einigen der anerkanntesten Kant-Spezialisten aus verschiedenen Ländern verfasst und behandeln diverse Aspekte des kantischen Denkens. Mario Caimi (* 1947) war Lehrstuhlinhaber für Philosophie der Neuzeit an der Universität von Buenos Aires und ist zur Zeit als investigador superior beim Consejo Nacional de Investigaciones Científicas y Técnicas (CONICET) der Republik Argentinien tätig. Er ist Autor mehrerer Aufsätze über die Philosophie Kants und hat einige der wichtigsten Werke dieses Philosophen übersetzt. 2010 erhielt er den von der Internationalen Kant-Gesellschaft verliehenen Kant-Preis in Anerkennung seines Werdegangs. (shrink)

Filosofi og pædagogik er gamle fæller, og der er et overlap mellem filosofiens historie og pædagogikkens historiske litteratur. Store tænkere som Platon, Aristoteles, Augustin, Descartes, Locke, Rousseau, Kant, Hegel, Schleiermacher, Herbart og Dewey hører hjemme begge steder. I den pædagogiske filosofi kan almene teoretiske og praktisk filosofiske spørgsmål udforskes systematisk og historisk. Gennem diskussioner af sådanne spørgsmål kan man forholde sig mere nysgerrigt, bevidst, begrundet og kritisk til pædagogisk praksis såvel som til pædagogisk teori, empiri og undervisningsteknologi. -/- Fællesskabet er (...) ikke uproblematisk. Pædagogik er ikke filosofi, og pædagogisk filosofi ikke kun pædagogik. Både didaktik og almen pædagogik kan komme i konflikt med pædagogisk filosofi. Hvordan kan almene pædagogiske spørgsmål overhovedet belyses filosofisk, og hvad betyder de for filosofien selv? En pædagogisk filosofisk tilgang forandrer kanon i både pædagogik og filosofi. Udvalget af nøgletekster ændres. Emner, der er værd at diskutere, forskydes. Nye forskningsspørgsmål og prioriteringer viser sig. Et pædagogisk perspektiv på filosofiens udvikling vil fremhæve dens bidrag til at forstå ’den pædagogiske problem- og fænomenverden’, ligesom et filosofisk perspektiv på pædagogikken vil flytte – eller rettere udvide – fokus med hensyn til dens idéhistorie såvel som dens aktuelle teoretiske praksis. Som i al anden filosofi kan man i den pædagogiske filosofi diskutere teoretiske og praktiske, såvel som poetiske og æstetiske spørgsmål; men det er typisk med en særlig vinkel, nemlig den pædagogiske. Man kan således diskutere erkendelse, viden og sandhed, ligeså vel som man kan undersøge ret, retfærdighed og skønhed. Ofte vil det være med en særlig tvist. Den pædagogiske filosofi kan vise sig som særegen både ved sin særlige position og ved at relatere sig til det pædagogiske som genstandsfelt. Hvad denne position og dette genstandsfelt egentlig er, er der dog ingen enighed om. Det kan ikke engang siges at være udelukkende pædagogisk defineret, og derfor må den pædagogiske filosofi forholde sig åbent til begge dele. Studier i pædagogisk filosofi indbyder til denne drøftelse. (shrink)

Der Hermann Heller der frühen Bundesrepublik : Wolfgang Abendroth zum 100. Geburtstag -- Richard Rorty und das Entzücken am Schock der Deflationierung -- "... and to define America, her athletic democracy" : im Andenken an Richard Rorty -- Wie die ethische Frage zu beantworten ist : Derrida und die Religion -- Derridas klärende Wirkung : ein letzter Gruss -- Ronald Dworkin : ein Solitär im Kreise der Rechtsgelehrten -- Ein avantgardischer Spürsinn für Relevanzen : die Rolle des Intellektuellen und die (...) Sache Europas -- Europa und sine Immigranten -- Europa in der Sackgasse : Plädoyer für eine Politik der abgestuften Integration -- Medien, Märkte und Konsumenten : die seriöse Presse als Rückgrat der politischen Öffentlichkeit -- Hat die Demokratie noch eine epistemische Dimension? : empirische Forschung und normative Theorie. (shrink)

On the history of Political science with special reference to prominent political theories.

Yoga philosophy of Patañjali and Jñāna-Karma-Bhakti Yoga of Bhagavadgītā; a critical study.